Da Q-Faldskærmscenter i sensommeren 1989 afviklede de første
faldskærmsspring på Lerchenborg Gods, indledtes en ny æra for
faldskærmssporten på Sjælland. Sporten har utroligt trange kår på
Sjælland grundet miljøproblemer. Mange mennesker der køber hus nær
en flyveplads overraskes efterfølgende over, at fly faktisk støjer.
Klager fra beboere fører derfor til skrappe restriktioner for de
fleste flyvepladser og dermed for faldskærmssporten.
Heldigvis findes mennesker med et mere pragmatisk syn på
tingene. Ejeren af Lerchenborg Gods så intet problem i, at der blev
afviklet faldskærmsspring på hans jorder. Desværre er heller ikke
flyvepladsen på Lerchenborg gået ram forbi. Store afgifter til
Vestsjællands Amt og støjklager fra beboere omkring Kalundborg
Fjord har lagt en dæmper på faldskærmsaktiviteterne på
Lerchenborg.
Q-Faldskærmscenter betragter dog fortsat springpladsen ved
Lerchenborg som et stort aktiv, ikke mindst på grund af et
forbilledligt samarbejde med Godset. De pragtfulde omgivelser er
med til at give vore kunder en oplevelse. Det er derfor vort håb,
at der fortsat kan afvikles faldskærmsspring på Lerchenborg til
glæde for de mange unge mennesker, der besøger pladsen hvert
år.
Med venlig hilsen
Q-Faldskærmscenter ApS
Lufthavnsvej 41
9400 Nørresundby
Telf. 98 19 00 60
Fax 98 17 83 00
E-mail: info@q-center.dk